Oplevelser i omegnen

Outdoor Gateway

En Outdoor Gateway er et særligt udvalgt sted, som ønsker at give friluftsfolk og turister en speciel oplevelse i naturen. Der er pt. godkendt 8 gateways i Danmark - og Vesterlyng Camping er en af dem. Gå ind på www.friluftsguiden.dk og planlæg din næste naturoplevelse - hvadenten den er til fods, hest, kajak, cykel eller bil. Her kan du se ruter i omegnen, selv tegne et kort, downloade ruter til GPS, finde seværdigheder, spisesteder osv.
 

 

Visit Vestsjælland

På VisitVestsjællands hjemmeside finder du links til alle områdets spændende attraktioner. Du kan også se aktuelle aktiviteter.

Se VisitVestsjællands hjemmeside her...

thumb Besogoslogo.jpg

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark på Nordvestsjælland, der primært henvender sig til børnefamilier med børn op til 13 år. I

Der er 70 forskellige forlystelser, fx Sjællands største udendørs vandland med 7 vandrutsjebaner og en række børnevenlige bassiner, Racerland, Minilegeland, Det vilde vesten og Amazonas.

Se Sommerland Sjællands hjemmeside her...

sommerlandsj

Birkegårdens Haver

Birkegårdens Haver består af 5 forskellige haver;  En engelsk have med fantastiske blomster, en prærie med græsser og tørketålende blomster, klosterhaven med alskens urter, den japanske have med fokus på fordybelse og meditation, hvor man kan vandre rundt om de to søer og betragte de mange strålende detaljer og ikke mindst kunstnerhaven med udstillinger.

Foruden alt dette byder Birkegårdens Haver også på en stor egeskov, tamme dyr i dyrefolde, legepladser med minigolf og petanque, butik med gaveartikler og en café.

Se Birkegårdens Havers hjemmeside her...

 Haverne 1

Dyrehøj Vingård

Besøg danmarks største vingård og oplev dansk vin. Vingården dækker et areal på ca. 7 hektarer og er beplantet med ca. 23.000 vinstokke. Heraf er de 200 vinstokke spisedruer, mens resten bruges til vinfremstilling.

Vingården blevet belønnet med en pokal for Årets Vingård og 7 andre pokaler og 4 medaljer ved Danske Vingaardes årlige konkurrence for erhvervsvinavlere.

Se Dyrehøj Vingårds hjemmeside her...

 vingaarden

Kragerup Gods & Go High

Kragerup Gods har opført Danmarks første aktivitetsbane, der går fra skovbund til trætop.

Kragerup Go High har 75 forskellige udfordringer fordelt på en 3,5  km lang aktivitetsbane, der snor sig igennem varieret skov med stolte bøgetræer og mørke graner. Sammen med venner, familie eller kolleger er du aktiv på en ny og spændende måde.

Se Kragerup Gods's hjemmeside her...

 gohigh

Vikingeborgen Trelleborg

Trelleborg er en vikingeborg dateret tilbage til år 980. Borgen er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge fra vikingetiden har spor efter en forborg. Trelleborg indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Herudover er der spor af 15 langhuse uden for volden.

Museet byder i sæsonen på et væld af opvisninger og aktiviteter, hvor man selv kan prøve kræfter med vikingernes mange forskellige gøremål.

Se Vikingeborgen Trelleborgs hjemmeside her...

 trelleborg

Gerlev Legepark

Gerlev Legepark er et enestående legelandskab, hvor du kan bruge mere end 100 af fortidens lege, spil og idrætter fra hele Europa. Det er sjovt og spændende at lege sammen uanset alder og fysik.

Kom og få et godt grin mens du udfordrer dig selv i ”Ræv og ulv”, ”Kispus” og meget mere. Legeparken er et enestående naturareal med småbørnslegeplads, naturlegeplads og picnic-områder lige op af de etablerede spillepladser og græsarealer til leg.

Se Gerlev Legeparks hjemmeside her...

 gerlev

book-her-tag